|

Invitation til kursus om strøm

Onsdag den 30. november kl. 09:00-16:45

Kære medlem af AV Brancheforeningen.

Vi har fornøjelsen at invitere din virksomhed til AV Brancheforeningens kursus om strøm onsdag den 30. november i Brøndby hos Solar.

Om kurset
Kurset handler om, hvad du må arbejde med omkring strøm, jording og regler herom. Der vil være et særligt fokus på de behov og udfordringer, du står med i underholdnings- og AV-branchen.

Vi taler om kabler, jording, hvad man må og hvad man skal gøre – og om de forskellige elementer og systemer, der er de steder vi installerer AV udstyr. Du skal have en forudgående viden om enten AV, lyd eller lys – eller alle elementer. Ligeledes skal du have arbejdet med installationer for at få udbytte at kurset.

Om underviseren
Jakob Steiner har undervist siden 2006, og han nyder stadig at læse tekster til bunds, skære ind til benet og oversætte det til noget håndgribeligt, så alle kan være med. Jakob er medlem af nationalkomiteen S-564. Det lyder flot, men betyder konkret, at han får mulighed for at få en ‘forpremiere’ på nye standarder, samt mulighed for at diskutere tolkninger af standarderne med blandt andre Sikkerhedsstyrelsen.

Som ‘Lead Auditor’ har Jakob fungeret som kontrolinstans for Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med SKS-systemernes indførsel, og han har efterfølgende hjulpet til med at strømline beskrivelserne i såvel SKS som KLS.

Som elektriker og el-installatør har Jakob kastet sig over undervisningen umiddelbart efter installatørskolen, da han følte, at det var et område, han selv ville udforske og især udfordre, da han følte teorien lå meget langt fra praksis.

Praktisk har han erfaring fra en ansættelse hos NCC Danmark A/S, hvor han blandt andet skulle mestre at få kundeønsker, lovgivning og økonomi til at gå op i en højere enhed, når der skal bygges i større omfang som eksempelvis Falconer Centret.

Sted
Solar, Gammelager 14, 2605 Brøndby

Der er gratis parkering i området omkring. Kursisterne behøver ikke medbringe noget (computere mv.).

Der er forplejning med i kurset. Hvis der er specielle behov, allergier eller ønsker, så vil vi gerne vide det i forbindelse med tilmeldingen.

Tilmelding
Kurset er GRATIS – og kun for medlemmer af AV Brancheforeningen.
Tilmelding til Morten Løkken senest den 20. november 2022 på e-mail: mlo@enstall.dk

 

Med venlig hilsen
AV Brancheforeningen

Du kan her hente en pdf-udgave af invitation til kursus om strøm til videredeling i jeres virksomhed.

 

De bedste sommerhilsner
Bestyrelsen

 

Similar Posts